Kundecase:

Jeudan fjerner risikoen for brand og fejlalarmer under totalrenovering i Frederiksstaden

Facts:

Kunde: Jeudan A/S
Projekt: Renovering af over 100 år gammel ejendom i Frederiksstaden
Udfordring: Deaktiveret ABA-anlæg og sikring af værdier
Løsning: Trådløse brandalarmeringssystemer og tyverisikring med alarmsensorer og kameraer

Når ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan totalrenoverer historiske ejendomme som den i Frederiksstaden, de lige nu arbejder på, er det ofte nødvendigt at deaktivere bygningens faste brandanlæg (ABA). Det skyldes, at almindelige røgalarmer i private hjem og erhvervslejemål som regel er optiske og derfor reagerer på fx støv … og det er der en del af, når man renoverer en hel ejendom.

At deaktivere et ABA-anlæg kommer dog med strenge krav fra forsikringsselskaberne om enten at have et midlertidigt brandanlæg eller en brandvagt. Ved at bruge trådløse brandmeldere, der måler både varme og røg, kan systemet operere i støvede miljøer uden fejldetekteringer på samtlige 2.750 m2 på én gang.

“Vores midlertidige brandanlæg har 100 øjne i den her ejendom, hvor en vagt kun vil have to. Derfor bliver brand detekteret meget hurtigere,” forklarer Brian Mikkelsen fra DeterTech.

Sikkerhed hele vejen rundt

Brandsikring er kun én del af opgaven. Jeudan bruger nemlig også DeterTech til at sikre ejendommens værdier uden for arbejdstid ved hjælp af alarmer og kameraer, der holder ubudne gæster væk fra byggepladsen. Alarmerne udløses ved bevægelse, og det aktiverer kameraerne, som bliver overvåget døgnet rundt fra DeterTechs kontrolcentral. Er der mistænkelig aktivitet, tilkaldes et vagthold eller politiet, der ankommer kort tid efter.

For Jeudans sikkerhedschef, Ole Frederiksen, handler det dog om mere end sikring af materiel. Der er nemlig også et menneskeligt aspekt af sikkerhed, der handler om at skabe tryghed for de kunder og medarbejdere, der har deres daglige gang i ejendommen.

  • Døgnbemandet overvågning: I dagtimerne detekteres hændelser af håndværkerne, mens overvågningen i aften- og nattetimerne styres af DeterTechs kontrolcentral.
  • 360° sikring: Ud over brandovervågningen sikres området mod udefrakommende med alarmer og kameraer.
  • Dokumentation og kontrol: Jeudan modtager dagligt rapporter om alle hændelser, så de altid ved, hvad der er sket og hvornår.

Et partnerskab bygget på 15 års tillid

Det er langt fra første gang, Jeudan vælger DeterTech til at stå for sikkerheden. Samarbejdet strækker sig 15 år tilbage til dengang, DeterTech blot bestod af en enkelt montørbil. Ole Frederiksen husker tydeligt den første hastesag, der gik ud på at sikre en bank:

“Man ringer kl. 14 en fredag, kl. 16 bliver det monteret, og kl. 17 spiller det hele,” fortæller han. Og netop den driftssikkerhed og eksekveringskraft har været afgørende for samarbejdet.

For Ole Frederiksen er det især den direkte 1:1-kontakt, der gør forskellen. Ved at have én fast rådgiver, der kender deres procedurer, projekter og de historiske ejendomme, bliver sikkerheden en integreret del af byggeprocessen, og vejen fra tanke til handling består af ét enkelt telefonopkald:

“Vi ringer til ham, når en opgave skal løses, og uanset hvor komplekst det er, så virker det bare hver gang.”

Ingen blinde vinkler.
Ingen overraskelser.

Vi sikrer dit event døgnet rundt – så du kan holde tidsplanen, styre budgettet og få din nattesøvn. 

computer

Jeg vil gerne kontaktes.

DeterTech DK - Kontaktformular

"*" indicates required fields

This field is for validation purposes and should be left unchanged.